PRISER/KØB

Skrædderkurser

Kitty Korndahl, mesterskrædderen

 Har du interesse i at lære at sy – har du brug for hjælp til at kunne virkeliggøre din idé om det rigtige tøj til netop dig? Måske ville det også være noget for dig at melde dig til et kursus hos Kitty Korndahl.
 Kurserne foregår i København.

Kitty-Korndahl-1Kitty blev uddannet til skrædder lige efter 2. verdenskrig.
Hun har syet modetøj og selskabstøj på bestilling fra sin salon på Østerbro. Kitty har syet teatertøj til nogle af datidens stjerner, Bodil Kjer, Erica Voigt og John Price.

Hun har undervist siden begyndelsen af firserne. Kitty kan derfor stadig nogle af de gamle teknikker, som industrialiseringen inden for beklædningen næsten har udryddet helt. Samtidig er hendes krav til elevernes færdige resultat helt klare: det skal være ordentligt. Skæve syninger og dårlig pasform bliver ikke godtaget. Til gengæld vil hun hjælpe alle til at finde det perfekte snit i det, som de har kastet sig over. Hendes støtte og inspiration gør at mange elever fortsætter hos hende år efter år.

Kitty er nu 77 år, men stadig i fuld vigør. Hun har styr, hvad de forskellige elever syr nu eller har syet tidligere. Kitty er et glad og positivt menneske og smitter med sit gode humør og kærlighed til håndarbejde. Der er altid god og høj inspirerende stemning i sytimerne, og man får altid en god faglig snak om sin hobby med de andre kursister.Kitty-Korndahl-2

Jeg er selv startet på kursus hos Kitty i efteråret og synes, det er meget gavnligt, da jeg får hjælp og støtte til at lave det, jeg vil. Jeg lærer også nogle særlige skrædderteknikker, som er sjældne i dag, og som er svære at lære efter håndbøger, hvis de da overhovedet er omtalt.

Hvis du har et projekt, som du ikke rigtigt kan komme i gang med, var det måske noget for dig at melde dig til et kursus hos Kitty, så vil du få personlig vejledning på et højt professionelt niveau.

(På billederne ses Kitty lave en prøvemodel til en elev)

med bedste hilsener, Olga
8 februar 2008

[Forside] [Cd-snitmønstre] [Kataloghæfter] [Vejledning] [Kontakt] [Syværksted] [Skrædderkurser] [Gratis mønstre] [Galleri] [Forhistorie]

Copyright © 2004 -08 Olga  Christensen